Det der uddannelsesfis...

... er det virkelig så vigtigt? Kender I det, når man er kommet til et punkt i ens intelligensudvikling... Eller måske ikke ligefrem... Men at man i hvert fald ikke ligefrem føler for gymnasiet og al det andet, der venter forude, hvis man skal studere videre på uni og al det pjat. Well, jeg synes lidt jeg har den tankegang her for tiden. Utroligt at min hjerne så stadig orker al det læseri og studering, jeg udsætter den for trods min stopklods. Men jeg kunne bare så forfærdelig godt tænke mig at smide alt, hvad jeg har i hænderne, glemme tid (i den ikke så bogstaveligste forstand) og sted og så bare tage afsted sammen med hvad og hvem man nu har lyst til. Jeg siger bare, at indimellem bør der være nogle folk, der var heldige, og fik den mulighed (og ikke kun Scott og Dave og alle dem på Travelling Channel, eller hvad pokker den hedder....). Der er bare denne hele vide verden, der ligger lige foran næsen på mig. Den venter på mig.. "Kathrine, kom til mig."
Suk...............