Regnen undergraver sten, men du balancerer kækt på toppen af dit spejlbillede. Vejen er blank og buet som en bogryg. Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår og hvisker: natten, natten, havet -- men du redder dig hastigt op i bussen og dit billede synker til bunds. Vejen ligger buet og blank som en bog, der lige er lukket.
ja..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar