Livets skridt - af jeg

Dine første skridt som lille husker du ikke, det er du ikke i stand til. Du efterlignede blot dine forældres gågang. Du blev ved at gå som en gal, ustoppelig. Nu begyndte du så småt at løbe. Hastigere skridt som hop. Det styrede du godt, du havde - eller fik - helt tjek på det. Da dét bare blev almindeligt og ukoncentrerende for dig lagde du ikke længere mærke til eller lagde kræfter i hvordan og hvorfor du gik. Det gjorde du bare - det gjorde alle, så hvorfor ikke? Nu tæller alle skridt i dit liv! Det er nu de begynder at drive konsekvenser og meninger med sig. Du skal nu og må styre det, for når det engang er for sent er dit allerførste og mest betydningsfulde skridt fra din blebarn-periode bare spildt. Direkte meningsløst.

Regnen - BA

Regnen undergraver sten, men du balancerer kækt på toppen af dit spejlbillede. Vejen er blank og buet som en bogryg. Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår og hvisker: natten, natten, havet -- men du redder dig hastigt op i bussen og dit billede synker til bunds. Vejen ligger buet og blank som en bog, der lige er lukket.
ja..