9. mar. 2012

Billeder

Her på det seneste har jeg været lidt sløv med kreativiteten og nye ideer til nogle fede billeder, og har egentlig ikke haft hr. Canon fremme særligt meget på det sidste. MEN har da fået skudt to enkelte billeder, som jeg gerne lige vil vise jer.



Fuldmåne den 08.03.2012
Flot solnedgang fra køkkenperspektiv, den 06.03.2012

5. mar. 2012

5 things I've loved lately...

1. Tiden jeg bruger sammen med min kæreste  - Har aldrig oplevet, at jeg har kunnet have det så sjovt med en dreng. Hvert sekund er et dejligt sekund, som bliver nydt med humor (måske lidt sort indimellem), spas, hygge, PS3-gaming, latter og en masse andre delikate ting! Jeg er helt tosset med den her fyr, som heldigt nok er min kæreste.

2. Café som (næsten) fast tradition om fredagen - Jeg nyder virkelig noget kvalitetstid med en veninde eller to på en god café.. Stemningen er der, maden er der, grinene er der og hyggen er der - hvad er der ellers brug for?

3. Ray Ban RB3447 2 - Ja, sikke en nørdet beskrivelse, men ikke desto mindre en ret præcis beskrivelse af hvilke solbriller jeg har forelsket mig dybt i. Og lige nu er de på udsalg til 725 DKK i stedet for 1164 DKK - MÅ bare eje dem!

4. Foråret lister sig forbi - ... og det er rart! Nøj, hvor har jeg glædet mig til at vinke farvel til vinterdepressionen, de korte dage, de mørke aftener samt morgener, de forbandede kolde vindstød, sneen og al det der andet mørke, grå og kolde der er ved den hadede vinter.. Undskyld, men jeg må erkende, at jeg ikke er så begejstret for vore lange vintre!

5. Standpunktkarakterer - Det er de første karakterer, jeg får her på det nye gym, og jeg er kun steget i karakter, så er ganske tilfreds! Gennemsnittet ligger på 9, så det er helt ok mayn!

Snart min nye solbrille-engel!

4. mar. 2012

Scrambled eggs



Vågner op og begynder at scramble scrambled eggs, koge pølser, riste brød, nynne fødselsdagssang og lægge gaven på mors plads ved bordet..
Min søde mor har fødselsdag i dag, og - selvom det lyder som en forfærdelig kliché - jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende, så hun skal have sig en dejlig dag i dag!


The Rumour Said Fire - Passion

2. mar. 2012

Forår, Chictopia og jordbær

Endelig kan man - halv syv om aftenen! - høre fuglene synge rundt omkring. Tænk engang hvor glad pip og fløjt kan gøre en. Farvel vinterdepression!
Det har virkelig været en dejlig dag! Vågnede op ved siden af ham den dejlige, havde prøve i biologi (okay, knap så cool), skrev et superfedt funk-disco nummer i musik og tog efter skole ud og spise med mine søde veninder Semmer og Natacha.. Åh, det var skønt! Griner aldrig så meget som når jeg er sammen med dem. Søde chicks.. Bagefter begav jeg mig ned i Matas og købte fødselsdagsgave til mutti, og så delte Semmer og jeg lige en 750 ml af en flaske god juice-smoothie-himmelskønt-agtig-drik-uden-konserveringsmidler-eller-andre-sødestoffer-ELLER-NOGET-ting, som smager SÅ godt. Åh gud, det smelter på tungen som chokolade fra Summerbird!
I morgen står den på arbejde.. Hurraaa... Men det er kun 7 timer, og så har jeg så også friweekend i næste weekend. Lige nu skal jeg bare nyde nogle spanske jordbær, riskager og en omgang Desperate Housewives! Kender (næsten) ingen mere fornuftig måde at tilbringe sin fredag aften på...

Åh ja! Så har gutterne og jeg også lige fået planlagt Polen-turen til sommer! Det bliver til en 6-dages tur med strand, sol, bjerge, pubs, promenader, lækker polsk mad og vaaaaaaaaaaaaarme.... Yes baby.

Og så synes jeg lige I skal tjekke en hjemmeside ud, der hedder www.chictopia.com ud! (Altså for de mode-glade og dem der elsker fed inspiration og bare nye trends...)


Foto fra Chictopia

God fredag! Og åh ja, tjek lige dette nummer ud: Choir of Young Believers - Claustrophobia

28. feb. 2012

4 songs...

... I've loved lately - JOIN!

Lukas Graham - Drunk in the Morning - her ses selveste Krunk fra Krummerne - blot i en lidt anden form for artist-dragt. Han har en dejligt ren og fed stemme!

Cults - Go Outside - Hmm, er det folkemusik, et afrikansk lille touch, sådan lidt indie... Meget cool!

Fleet Foxes - Blue Spotted Tail - En skøn stille stemme.. Bare til lidt afslapning de tirsdage aftener ved 19-tiden...

Choir of Young Believers - Hollow Talk - Rart... Meget rart!

25. feb. 2012

Fisk, personajes famosos og fede biler...

... Okay, jeg anede ikke hvad der ellers skulle beskrive indholdet i dette indlæg. Men for at gøre det mere overskueligt og for at undgå at blande det hele sammen, laver vi lige en superlækker punktopstillet form af min fredag...
  1. Skoledagen gik utroooooligt hurtigt. I de sidste timer havde vi musik, og da vi har om VETO besluttede vi at mikse noget elektronisk musik sammen, hvor to el-guitarer med forvrængede lyde, tre keyboards med fede elektroniske stemmer, en bas (som jeg med vabler på fingrene styrede), elektroniske trommer, synthesizers og andre fede instrumenter der gav det elektroniske et lille touch, var inkluderet. Det løder såååååå fedt! Vi havde ingen vokaler, da vi besluttede at det nok ville blive lidt svært at skrive en tekst.. Og ehh, vi havde også kun en time til at mikse det hele sammen. Og det fungerede enormt godt! Vi fik klapsalver, som vi ellers aldrig har fået før, når vi har optrådt. Geez, det var fedt! (Og ja, jeg var nok den der stod i spidsen for elektronisk musik-temaet, da vi i min musikklasse skulle vælge hvad vi vil skrive projekt om op til eksamen)... Tihi.
  2. Efter skole tog jeg så med en sød veninde fra min klasse ud at spise på Café Vivaldi. Vi havde det SÅ sjovt (faktisk hylende morsomt!). Jeg bestilte en lækkert All From the Ocean-sandwich og hun en Club Sandwich. Mums, siger jeg dig! Da vi er færdige med vores sandwiches og sidder og slår mave, kommer selveste Thomas Ernst og Anne-Grethe Bjarup Riis ind! Det viser sig så at filmen Hvidsten Gruppen havde forpremiere i går aftes, og Anne-pigen har instrueret den og Thomas-drengen har medvirket i den... Ahaaaa! Det var ret spøjst (min veninde kom helt op at køre over det...)
  3. Jeg sluttede dagen af med at blive hentet i vores nye lækre bil (den nyeste Toyota Avensis-model, som mine forældre har fået "byttet væk" for vores gamle skrotbunke af en bil. Det var lækkert!
  4. Finally: Desperate Housewives!

    See ya laters!

22. feb. 2012

Just can't get enough

of clothes! Ej, men jeg kunne ikke nære mig inde på Asos.com for 1½ uge siden, så jeg fik bestilt noget tøj, der så ankom i går!
And here they are, my beautiful babies....


18. feb. 2012

Sidste feriedag og Desperate Housewives



Åh Gud ja, så skal man op og på arbejde i morgen klokken 7.15.... Har jeg udtrykt hvor meget jeg bare ikke gider? Ja, pengene, ja.. Det er rigtigt..
I hvert fald skal den (næsten) sidste dag af ferien nydes med en god omgang skovbær-the, tørrede ananas, bananer og naturligvis en rigtig lækker omgang Desperate Housewives sæson 4! (Som mine forældre var så søde at købe med hjem til mig for nogle dage siden.... Hvad skulle man dog gøre uden dem og deres barmhjertighed? (kys til jer)).


Sebastian Lind - Choose Love

16. feb. 2012

Taler og sange...

... til min kære bror.
Eftersom min lillebror på 9 skal kommunieres til maj, er jeg i gang med at finde ud af om jeg skal skrive en tale eller en sang. Ved ikke, om jeg vil komme til at optræde som det største mumlende fjols, hvis jeg beslutter mig for at skrive en tale, og ved heller ikke om sangskrivning er en af mine store egenskaber. What to do? Nå, jeg finder ud af noget! Men damn, der er 2½ måned til!
Nå, ingen panik... Jeg får jo slappet godt af i ferien og har (næsten) ikke pillet ved noget skolearbejde for ikke at stresse mig selv. Denne ferie har kun været sprængfyldt med lækker mad - som i øvrigt i dag bestod af torskegratin med rejer (og det er en sand fryd for den fiskeglade tand!) - hygge med familien i Sverige og i morgen står den på en omgang biograf i Roskilde og så runder vi lige ugen af med noget råhygge med kæresten sammen samt en tur ud at spise.. Perfekt afslutning! Åh Gud ja.. Først lige en 11 timers arbejde om søndagen, og så er den ferie da også slut.
Bon jeudi!

The Strokes - Automatic Stop

15. feb. 2012

Bare burgerbolle-bagning

Vi fik ganske enkelt burger til aftensmad i dag. Nej, ikke dem fra pizzariaet. Heller ikke færdiglavede burgere. Men helt hjemmelavede burgere, du! Og burgerbollerne stod jeg for, som fik en omgang solsikker eller græskarkerner på toppen.. Bon appetit!

Lige straks kommer mr. handsome og henter mig, så hold jer muntre! God onsdag.

Vent, lige inden jeg smutter...
Alexandra Stréliski - Sous l'eau - stille og melankolsk klaver-musik. Listen up...